FORSIDE

   |   

OM LERCHE DESIGN

   |   

INDRETNING

   |   

MØBLER

   |   

DESIGN TILBEHØR

   |   

DESIGN KUP

   |   

WEB SHOP

   |   

AKTUELT

DESIGN TILBEHØR

TIL ØJET
Tilfør dine omgivelser hygge og atmosfære med personlige og indbydende designlækkerier for øjet. Placér gerne de nye ting i grupper sammen med noget af ældre dato. Det er kombinationen af nyt og gammelt, der udtrykker DIN stil. Hos os finder du mest nyt design. Men på hylderne har vi også en række gamle ting med historie, som kan gøre din indretning helt unik. Kig forbi showroomet med jævne mellemrum, da der hele tiden sker forandringer. Vi glæder os til at se dig.


KRISTINA DAM STUDIO
Uanset om du er på jagt efter den ultimative bryllupsgave, konfirmationsgave, dåbsgave eller en helt fjerde gave, der holder hele livet, så finder du den i vores showroom og web shop.

Hos LERCHE design sætter vi en ære i at præsentere og sælge varer med stor gemmeværdi og holdbarhed, både hvad angår stil og kvalitet.

En stilsikker gave, som lever op til vores forventninger er Kristina Dams DIAMOND SCULPTURE, som er fremstillet af sort metal med en kobber perle, som eneste dekoration. Kristina Dam er uddannet grafisk designer fra det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for arkitektur og design i 2007.

DIAMOND SCULPTURE er produceret i et limiteret antal på 100 stk. med serienummer og logo. Skulpturen egner sig derfor perfekt som gave og minde om en særlig lejlighed.

DIAMOND SCULPTURE måler 35 x 21 x 21 cm


LYNGBY VASER
En af vores absolutte favoritter blandt dansk kunsthåndværk er genopstået. Nemlig LYNGBYVASEN, som de fleste designinteresserede har samlet igennem årtier, hvor det kun har været muligt at købe de enkle rillede vaser på loppemarkeder og i velassorterede genbrugsbutikker.

Den cylindriske rillede hvide vase blev designet i 30'erne, som en strømlinet reaktion på al overflødig ornamentering og dekoration. Nu skulle brugskunst kunne stå alene i sin rene brugbare form.
  
LYNGBYVASEN blev i årevis produceret på Lyngby porcelænsfabrik, hvis høje krav til funktion, håndværk og tidløs kvalitet satte standarden for de populære vaser.
  
Alt er som dengang! Intet er ændret, hverken teknikken, glasuren eller designet. Det genopståede Lyngby Porcelæn står bag relanceringen af det klassiske designikon LYNGBYVASEN.
  
Nu er LYNGBYVASEN på lager i 6 størrelser fra 8 cm. - 25 cm.

Køb LYNGBYVASERNE i vores showroom eller HER i web shoppen

MOGENS LASSEN KUBUS STAGE
Arkitekt Mogens Lassen var forud for sin tid, da han designede Kubusstagen i 1962 som en reaktion på alt det overpyntede og krummelurede. KUBUS lysestagen blev skabt med nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningeformet ramme med påsatte holdere til lysene.
  
Kubusstagen er logisk i sin opbygning og udstråler et klart og enkelt formsprog. Kubusstagen er opbygget af 12 lige store stykker jern, som svejses sammen i enderne for til sidst at danne en kube. Derefter monteres lyseholderne på toppen. Den færdige jernstage fornikles (gulkromateres), hvorefter den matlakeres i en ovn. Den rustbeskyttende kromateseringsproces medfører, at stagerne aldrig bliver helt ens, hvilket også gælder for den efterfølgende patinering.

KUBUS stagen er ikke alene en klassisk lysestage - den er en fryd for øjet!

Køb alt fra KUBUS serien i vores showroom eller HER i web shoppen

MOGENS LASSEN KUBUS SKÅL
Mogens Lassens enkle og funktionelle design kommeer også til udtryk i hans KUBUS skåle, som holder de samme stramme linier som KUBUS lysestagen.

KUBUS skålene er velegnede til servering af søde sager, til frugt og grønt eller blot til pynt.

Vælg mellem 2 størrelser: 14 x 14 cm og 23 x 23 cm og flere farver.

Du kan købe de grafiske KUBUS skåle i vores showroom eller HER i web shoppen

FLENSTED MOBILER
Flensted mobiler blev stiftet i 1954 af Christian Flensted, efter at han i 1953 lavede sin første mobile LYKKESTORKE i forbindelse med sin datters dåb. Storkemobilen er fortsat i produktion sammen med ca. 150 andre fantastiske mobiler designet af dels Christian Flensted og hans søn Ole Flensted, som i dag varetager familievirksomheden sammen med sin kone Aase Flensted.

Den stolte mobiletradition fortsætter. Og Flensted mobiler, der holder til på Fyn, producerer og samler mobilerne med stor omhu med hjælp fra behændige og erfarne medarbejdere. Resultatet er fortryllende mobiler (uroer), der spreder poesi og stemning i dine omgivelser.

Kollektionen spænder over grafiske museumsmobiler, børnemobiler, H.C. Andersen mobiler og sæsonbestemte mobiler. Fælles for dem alle er den beroligende og dansende rytme, der opstår, når de drejer om sig selv.

TOM DIXON NØDDEKNÆKKER
Fantastisk nøddeknækker i støbejern designet så den passer i dine hænder.

Den engelske designer Tom Dixon har skabt en ny kollektion af hverdagsobjekter af robuste og ærlige materialer som kobber, træ, marmor og støbejern under navnet ECLECTIC by Tom Dixon.

I ECLECTIC kollektionen finder du bl.a. denne nøddeknækker i støbejern. Nøddeknækkerens design tåler dagens lys hele året. Ha’ derfor gerne nøddeknækkeren stående fremme som et dekorativt objekt, selv når den ikke er i brug.

Tom Dixon nøddeknækkeren er ikke alene et funktionelt designelement – den er den ultimative gave til manden, der har alt.

Nøddeknækkeren måler H15 x B10 x D 4,5

Køb Tom Dixon nøddeknækkeren i vores showroom eller HER i web shoppen

TOM DIXON JACK
Tom Dixons CAST MINI JACK COPPER er en tung og funktionel lille stabelbar skulptur, der egner sig som brevvægt, dørstopper eller dekorationselement, der tåler at blive brugt.

CAST MINI JACK COPPER er fremstillet af kobberbelagt aluminium, som vil patinere smukt med tiden, hvis du undlader at pudse den. Ønsker du derimod, at den skinnende kobber skal bestå, skal du blot vedligeholde skulpturen ved at pudse den med brasso eller lignende.

JACK findes også i en sortlakeret version.

Du kan købe begge versioner i vores showroom og HER i web shoppen



ARKITEKTTEGNET JULETRÆSFOD
En ny juleklassiker er født.

SQUARE juletræsfoden er designet af den danske arkitekt Søren Juul.  

Formsproget tager udgangspunkt i enkelt, ukompliceret og tidløst design af kompromisløs kvalitet.

Med SQUARE juletræsfoden får du en yderst stabil juletræsfod designet og udført i pulverlakeret stål, der holder sig flot generation efter generation.

De kraftige skruer sikrer, at juletræet står stabilt, så længe du ønsker det.

SQUARE juletræsfoden leveres usamlet og kan skilles ad til opbevaring, når den ikke er i brug.

Mål: 70x70 cm

Passer til et juletræ med en stamme på max. Ø 10 cm

Du kan købe juletræsfoden i vores showroom eller HER i web shoppen

Tilknyttet fil:  JPG LÆR MERE OM JULETRÆSFODEN HER (66 KB)

WHEN OBJECTS WORK
Den belgiske arkitekt Vincent Van Duysen bliver også kaldet træets mester. Og han har ikke fået tilnavnet uden grund. Vincent Van Duysens har skabt de mest vidunderlige og naturinspirerede produkter for firmaet When Objects Work.

Herunder en serie af keramiske fade og skåle, som findes i forskellige naturlige nuancer. Alle fade og skåle er forsynet med trælåg i egetræ eller valnøddetræ, hvilket giver dig mulighed for at stable serien for et smukt dekorativt indslag i din bolig.

Brug fadene og skålene til opbevaring og servering eller blot til dekoration.

ANNE FLOHR GLASKRUKKER
Den danske glaspuster Anne Flohr står bag de smukke glasgobler, som alle er mundblæste og dermed unika.

Når krukkerne er færdige hos Anne, sendes de til en bødker, som hånddrejer alle låg, så de passer perfekt til hver enkelt krukke.

Glaskrukkerne har ingen særlig funktion, men kan bruges til alt fra smykker til sukker. Alternativt anbefaler vi, du stiller en enkelt eller flere i et stilleben, der understreger din indretning og dine farver.

Helt enkelt - fantastisk smukt!

Se alle unika krukkerne i vores showroom og vælg dine favoritter.

OSCAR
Hans Bølling tegnede træhunden OSCAR i 1953 til glæde for børn og barnlige sjæle. OSCAR kan indtage alle de samme positioner som en rigtig hund: Den kan stå, sidde, løbe, give pote etc.

Træhunden OSCAR er produceret i bøgetræ med ører i brunt skind. Øjnene er lavet af en kombination af ahorn og wengé.

H 13 cm, L 15 cm.

OSCAR er oplagt som dåbsgave, bryllupsgave eller…

Du kan også købe OSCAR her i vores web shop


BIRDS
I 1959 designede Kristian Vedel denne søde familie BIRDS, der består af børn, forældre og bedsteforældre. Fuglene er nu igen sat i produktion og håndlaves på et lille dansk trædrejeri på Sjælland.

Hovedet på fuglene sidder løst, så det kan drejes i forskellige retninger og udtrykke forskellige stemninger - glad, ked af det, nysgerrig, opmærksom m.v.

Findes i 3 størrelser i eg - natur eller røget.
  
Køb BIRDS i vores web shop her



DUCK & DUCKLING
Anden DUCK og dens lille ælling DUCKLING er designet af Hans Bølling, som i 1959 lod sig inspirere af den kendte seance på Frederiksberg, hvor en politimand stoppede trafikken for at lade en andemor med sine ællinger passere gaden.

De udtryksfulde ænder henleder tankerne på det fredelige danske forår. Og med dem får du et par eksklusive og tidløse design perler, som inspirerer til harmoni og fredfyldthed.

Begge er håndlavede i teaktræ, præcis som i 1959.

Tilsammen - eller hver for sig - udgør de den perfekte gave, til den du holder af.

Køb dem i vores web shop her

GEMINI LYSESTAGE
Fra Architectmade finder du denne fine lysestage GEMINI designet af Peter Karpf i 1965. Designet er stilrent og formen på stagen giver mulighed for at kombinere flere stager i forskellige spændende mønstre.

Materialet er rustrit stål og stagen måler H11,5xB11 cm. Lys til stagen skal have en diameter på 13 mm og Birgitta lys i 100% stearin fra ASP Holmblad med en højde på 22 cm og en brændetid på ca. 3 timer, kan også købes hos LERCHE design.  

Køb den her i vores web shop

OPTIMIST OG PESSIMIST
Hans Bølling designede i 60'erne disse to 'fyre'. Optimisten, der ser alt lyst og vender ulemper til fordele og pessimisten, der ser en fare lure alle vegne.

Figurerne har fleksible arme af vævet bomuld, som du kan sætte på forskellige måder. Håret er lavet af kaninpels. Uanset om du er optimist eller pessimist, så er disse to fyre også tegn på at vi selv vælger vores holdning og tilgang til livets udfordringer.

Mål: H:11,5 cm
Materiale: Teak, vævet bomuld og kanin pels
Design: Hans Bølling

Køb dem begge i vores web shop her

VENDBARE BAKKER
1956 tegnede Finn Juhl "Turning Tray". I dag kan de originale bakker ses i Finn Juhls tidligere bolig i Charlottenlund, som idag fungerer som museum. Bakkerne relanceres nu efter Finn Juhls origianel tegninger.
Bakkerne er håndlavede i Danmark i teaktræ og laminat. "Turning Tray" er to bakker i én, da de er ens på begge sider, men med to forskellige farver, som hver især skaber en unik glød i træet.

Du kan finde din favorit i vores web shop her

POUL KJÆRHOLM SKÅL
I 1963 indrettede Poul Kjærholm rådhuset i Fredericia. Blandt møblerne designede han et stort marmor askebæger på 30 x 60 x 60 cm og med en vægt på 250 kg. Og der findes kun dette ene.  

Senere samme år designede Poul Kjærhold en mindre verson i granit. Og i granit får skålen langt flere anvendelsesmuligheder end den store version.

  


FINN JUHL CIRCLE BOWL
Tilbage i 1954 designede Finn Juhl denne unikke skål - CIRCLE BOWL - ved at udnytte cirklens perfekte form til hverdags brug. Ligesom den perfekte cirkel er CIRCLE BOWL et udtryk for præcision gennemtænkt ud i alle aspekter. Siderne på skålen er symmetriske og de hæver sig lige så meget som de sænker sig. Denne ensartethed i formerne giver en fantastisk effekt på de ting, der kommer i skålen ved at skabe helt ekstraordinære reflektioner.

Efter mere end 60 år er Finn Juhls CIRCLE BOWL fra 1954 igen i produktion i en stor og en lille version, som begge kan ses i vores showroom.

Køb CIRCLE BOWL i vores showroom eller her i web shoppen



MUUTO EVERY DAY HOLY MUG
EVERYDAY HOLY MUG er et kaffe-, latte-, te- og kakao krus designet af Ilkka Suppanen for MUUTO. Kruset er uden hank og designet er inspireret af den hellige gral.

Du får to glasserede krus i flot gaveæske. Køb dem her

MUUTO SURFACE EGG CUPS
SURFACE er designet af Ole Jensen for MUUTO og er en lille skulpturel flade med 3 små fordybninger. En fordybning til ægget, en til æggeskallen og en til saltet. Leveres i en fin pakke med 2 stk.

Køb SURFACE her


  

MUUTO PLUS KVÆRNE
PLUS salt- og peberkværnen er designet af Norway Says for MUUTO. Kværnen er delt op i en stabel af elementer i forskellig størrelser. Opbygningen afspejler, hvordan du griber om kværnen og bruger den.

PLUS er endnu et hverdagsobjekt fra MUUTO, der tåler at se dagens lys.

Køb PLUS i vores web shop her

MUUTO VITAMIN CONTAINER
VITAMIN CONTAINEREN er designet af danske Ole Jensen for MUUTO. Den findes i 2 størrelser og i farverne hvid, grå og gul og er beregnet til at opbevare frugt og grønt.

VITAMIN CONTAINEREN er også dekorativ i sig selv.

Køb VITAMIN CONTAINER i vores showroom eller HER i web shoppen

MUUTO FOUR FLOWER VASE
FOUR FLOWER VASE er designet af Matti Klenell for MUUTO, og den er velegnet til alle typer og størrelser af buketter.
Den inderste farvede bold med 4 huller i forskellig størrelse drejes efter bukettens størrelse.
FOUR FLOWER VASE findes med hvid, flaskegrøn, klar og røgfarvet bold.


MUUTO RESTORE KURV
MUUTO's fantastiske bæredygtige kurv RESTORE er designet af MIKA TOLVANEN. Materialet er 100% genanvent plast og overfladen er blød med et filtagtigt touch. RESTORE kurven findes i 5 farver og er perfekt til opbevaring af aviser, blade, strikketøj, legetøj eller andet godt.

RESTORE måler 35x48x23 cm.

Køb RESTORE her i vores web shop

MUUTO HIDEAWAY BASKET
MUUTO’s HIDEAWAY BASKET er den ultimative opbevaringsbeholder til alt fra legetøj, vasketøj, affald, etc.

HIDEAWAY BASKET kan stables, hvormed du sparer på pladsen og gør sortering af eksempelvis vasketøj til en leg.

Så uanset om du er på jagt efter en vasketøjskurv eller en legetøjsbeholder, så er MUUTO’s HIDEAWAY BASKET løsningen.

Låget kan hænge på kanten af beholderen, der måler H 52 x Ø 38 cm. og findes i farverne sort, grå og grøn.

Køb HIDEAWAY BASKET i vores showroom eller HER i web shoppen

VITRA DESIGN MUSEUM
De fantastiske farverige og humoristiske 'trædukker' WOODEN DOLS er designet af Alexander Girard tilbage i 1963.
  
Girard var stærkt interesseret i folkekunst fra Sydamerika, Østeuropa og Asien og hentede inspiration til sit arbejde fra traditionelt kunsthåndværk. Girards unikke farvepalet, mønstre og motiver giver mange af hans designs et helt unikt særpræg, som kan spores tilbage til disse kulturelle rødder. Hans imponerende samling af folkekunst, som han opbyggede over flere årtier, udgør nu hovedattraktionen på det berømte Museum of International Folk Art i Santa Fe, New Mexico, hvor Girard boede de sidste årtier af sit liv.  

Køb din helt egen favorit i vores web shop her

CLASSIC TRAYS
CLASSIC TRAYS er navnet på en serie serveringsbakker fra Vitra Design Museum med motiver designet af det 20. århundredes bedste designere.

Du finder 6 forskellige skønne motiver på CLASSIC TRAYS designet af Eames, Alexander Girard og George Nelson, som hver især har deres helt eget særprægede grafiske sprog.

CLASSIC TRAYS måler 46x35 cm.

De skønne bakker kan købes i vores web shop her

Tilknyttet fil:  JPG SE ALLE MOTIVERNE HER (196 KB)

EAMES HOUSE OF CARDS
Ægteparret Charles og Ray Eames skabte i 1950’erne disse sjove HOUSE OF CARDS til at lege og bygge med.

Motiverne er grafiske designs af, hvad Eames kaldte "good stuff" fra kunstverdenen, videnskaben og verden omkring os. HOUSE OF CARDS findes i 3 størrelser og giver dig uendelige muligheder for at udfolde dine kreative evner.

De er også smukke som vægdekoration monteret direkte på væggen eller på et lærred.

Køb HOUSE OF CARDS i vores showroom eller her i web shoppen

VITRA MINIATURE STOLE
VITRA's The Miniature Collection består af en samling af de mest vigtige klassikere inden for den moderne møbelhistorie i miniature udgave.

Både konstruktion, materialer og farver svarer til de historiske originaler - helt ned til mindste detalje. Fordi de er så tro mod originalerne, er miniaturerne ikke bare værdifulde samlerobjekter, men også ideelle til brug i undervisningen af designstuderende.

Se mere på www.design-museum.com

Køb EAMES miniature stol i vores showroom eller HER i web shoppen

GEORGE NELSON URE
George Nelson designede de fantastiske keramiske ure allerede i 50'erne, men de blev aldrig sat i produktion. Først nu har Vitra Design Museum taget designet op og producerer urerne efter de originale tegninger.

Urene er lavet af glaseret keramik og findes i 3 forskellige modeller. Én er rød, en anden grå og den sidste hvid. Alle modeller har indbygget Quartz urværk.

Den viste model i en smuk grå nuance måler 17 x 15 x 8,4 cm og er forsynet med sorte visere og en fræk rød sekundviser af lakeret metal.


Tilknyttet fil:  JPG SE ALLE TRE MODELLER HER (59 KB)

EAMES HOUSE BIRD
Denne enkle og grafiske HOUSE BIRD er designet af Eames i 50'erne og produceres i dag af Vitra design museum. En klassiker, som vil pryde enhver indretning.

EAMES HOUSE BIRD finder du her i vores web shop

VITRA L'OISEAU TRÆFUGL
De berømte franske designbrødre Ronan and Erwan Bouroullec, der er kendte for et væld af nutidens populære designs, er også designerne bag træfuglen L’OISEAU, der føjer sig til rækken af populære træfugle designet af kendte arkitekter, som Eames ægteparrets HOUSE BIRD, Kristian Vedels BIRDS og Hans Bøllings DUCK & DUCKLING.  

L’OISEAU er udført i ahorn og med sine mål L15,5 x H25 x B6,5 cm, passer fuglen ind I enhver indretning.

Køb L'oiseau i vores showroom eller her i web shoppen

VITRA ALGUES
ALGUES er en let rumadskillelse designet af de kendte franske designbrødre Erwan og Ronan Bouroullec for Vitra design museum. Det er små plastikgrene, som du kan sammensætte helt efter behov i så tæt en formation, som du ønsker.  

Du kan købe dem i sort eller hvid her i vores web shop

BØGER
Hos LERCHE design finder du et bredt udvalg af bøger til inspiration til indretningen fra blandt andet Vitra design Museum, fx. 'Living in motion', 'Grow your own house', '100 Masperpieces from Vitra Design Museums Collection' og 'Verner Panton'.


NO MESS
NOMESS produktsortiment består af kvalitetsprodukter, som er designet til at hjælpe dig med at få styr dine ting. Mange bruger dagligt lang tid på at lede efter deres ting.

Tid du kan bruge på noget meget sjovere. Fra NOMESS finder du blandt andet opbevaring til blade/magasiner, cd/dvd, smykker, sko, make up og meget meget mere. Alt sammen i transperant plexiglas.

Se udvalget i vores web shop her

  
  

KARTELL VINREOL
Skab din egen vinreol med Kartells BOTTLE RACK i plast. Reolen leveres usamlet som elementer, der på et øjeblik formes til en vinreol, der passer til dine behov for højde og længde.

BOTTLE RACK er designet af Ron Arad i 1999 og findes i 4 farver.

Du kan købe den i hvid her i vores web shop

Tilknyttet fil:  JPG SE FARVERNE HER (42 KB)

WOLFARD OLIELAMPE
WOLFARD olielampen har vundet international anerkendelse for sit design og sin funktion. Olielampen er mundblæst i borsilikat glas, som er kendt for sin særlige styrke og klarhed.

Glasset er blæst med en helt speciel teknik, som kræver at glasset har en langt højere temperatur end ved almindelig mundblæsning.

WOLFARD olielampe findes i 4 forskellige størrelser.

WOLFARD olielampe kan købes her i vores web shop

LERCHE design | Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund | Tlf.: +45 66 128 129 | info@lerchedesign.dk | CVR. 26763541