FORSIDE
|
OM LERCHE DESIGN
|
INDRETNING - Erhverv
|
INDRETNING - Privat
|
INDRETNING - Have
|
DESIGNTILBEHØR
|
AKTUELT
MODERNE GÅRDMANDSLIV
INDRETNING - ERHVERV
INDRETNING - PRIVAT
FUNKTIONEL MINIMALISME
FRA KINA TIL DANMARK
ARKITEKTENS EGEN VILLA
I PAGT MED NATUREN
FRA VILLA TIL PENTHOUSE
MASKULIN STORBYSTEMNING
KLASSISK VILLA
NYT BADEVÆRELSE PÅ GÅRDEN
SOMMERHUS MED HAVUDSIGT
HIMMEL OG HAV
MODERNE GÅRDMANDSLIV
FRANSKE FORBINDELSER
INDUSTRIEL HYGGE
MØBLÉR MED TÆPPER
LET OG LUFTIG OPBEVARING
FRI FOR NIPS
BELYSNING - JA TAK!
AFSLAPPET OG NATURLIG
FREDET ARVESTYKKE
MED PLADS TIL ALLE
FUNKTION OG DESIGN
KLASSISK OG MODERNE
MODERNISERING AF KOCH VILLA
PÅ TOPPEN AF HAVNEN
LOUNGESTEMNING I HJEMMET
3 STUER EN SUITE
STORBYLEJLIGHED
INDRETNING - HAVE
Ønsket om bedre udnyttelse af den store sydvendte stue i stuehuset på gården, fik familien til at kontakte LERCHE design. Nu er der plads til både voksne og børn i indretningen.
FRANSKE FORBINDELSER
Allerede ved LERCHE designs første besøg på gården, stod det klart, at den smukke håndfremstillede franske lampe, designet af franskmanden Serge Mouille i de tidlige 50'ere, var selvskrevet til stuen.
Serge Mouille lampen passer perfekt til de franske sprossedøre og den moderne MUUTO sofa, som tilsammen udgør et behageligt samlingssted for hele familien, der tæller 2 voksne og 3 børn.
Se mere
INDUSTRIEL HYGGE
Kombinationen af de industrielle elementer, som Serge Mouille lampen og to sortlakerede Tolix skabe sammen med de bløde stoffer og tekstiler, gør stuen til et rart og hyggeligt sted at være.
Indretningen er holdt i neutrale farver, men forskellige stofligheder og strukturer sikrer dynamik i familiens stue, der har direkte forbindelse til såvel køkken, have, bibliotek/kontor og gildesal.
Af hensyn til fremkommeligheden mellem alle stuens ind- og udgange, er møblementet samlet i midten af stuen, hvor den store MUUTO sofa udgør grundelementet for familiehygge for store og små.
Den groftvævede løber fra GAN rugs bag sofaen er med til at "møblere" og "samle" stuen.
Se mere
MØBLÉR MED TÆPPER
"Pauser" i indretningen kan betragtes som små åndehuller, hvis pladsen tillader det. Der må gerne være luft i indretningen, så interiøret kommer til sit ret.
"Pauserne" kan til gengæld med fordel "møbleres" med tæpper, der samler og skaber stemning til indretningen, som her.
Undervurdér ikke tæppets indflydelse og vælg gerne dine tæpper, så de understøtter den stemning, du gerne vil skabe i dine omgivelser.
Den fire meter lange løber fra GAN rugs skaber sammenhæng mellem stuen og leder samtidig ind til det tilstødende bibliotek/kontor.
Se mere
LET OG LUFTIG OPBEVARING
Den lange men relativt smalle stue, som har vinduer og døre på hele den ene langside, kræver et let, luftigt og smalt arrangement til den modsatte langside, for at bevare så meget bredde på stuen, som muligt.
Valget faldt på det enkle svenske STRING reolsystem, som blev skræddersyet til væggens længde og familiens behov for minimal opbevaring. De sorte vanger og hylder i valnød skaber en fin kontrast til stuens hvide vægge og vidunderlige lysindfald.
Den lille bordlampe CESTITA er fra Santa & Cole.
Se mere
FRI FOR NIPS
Familien lever et aktivt liv og behovet for nips og udstillingsgenstande er minimalt.
Derimod stod funktion og praktiske vedligeholdelseslette hverdagsløsninger højt på listen, da LERCHE design bad familien om at prioritere deres ønsker for indretningen af stuen.
De sortlakerede Tolix skabe rummer alt fra legetøj til husets yngste til brætspil, stearinlys og andre elementer, der er praktiske at opbevare i stuen.
De naturlige indslag, som en trælanterne, en flettet blomsterkurv og en fluesmækker i skind, giver det industrielle interiør et blødt modspil og skaber stemning.
Se mere
BELYSNING - JA TAK!
Som indretningsarkitekter oplever vi ofte, at mange har store udfordringer med belysning i indretningen.
Hvis du hører til blandt dem, så kommer svaret her: Du kan ikke få for mange lamper!
Spar ikke på belysningen/antallet af lamper, som er med til at skabe liv og stemning i dine omgivelser. Sørg som minimum for at have lyskilder, hvor du opholder dig samt i alle hjørner af rummet.
Vælg lamper, der stilmæssigt passer til resten af dit interiør og hav gerne lamper med lysdæmpningsfunktion i forskellige højder, så du har mulighed for at skabe den stemning, der passer til situationen. Krydr med levende lys for det ultimative mix og glæd dig over lysets indvirkning på humøret.
Her ses FORK standerlampen, som er designet af tøjbrandet Diesel for Foscarini.
Lanternen i forgrunden skaber hyggestemning til de mørke aftener.
Se mere
AFSLAPPET OG NATURLIG
Kernelæderet, på den tilbagelænede flagermusstol, udgør sammen med det bløde fåreskind endnu et naturligt element, som giver et afslappet modspil til de industrielle Tolix skabe.
Den groftstrikkede puf fra Cane-line er fyldt med Krøyer kugler og egner sig perfekt som skammel til stolen.
Se mere
FREDET ARVESTYKKE
Da familien kontaktede LERCHE design for at få rådgivning til indretning af deres stue, var det bl.a. med henblik på nye møbler. Det tidligere møblement levede ikke længere op til familiens behov og stuen blev ikke brugt i det omfang, der var tanken.
Med undtagelse af den gamle lænestol, som hørte til på gården, blev interiøret udskiftet og stuen fik nyt liv.
Lænestolen udgør nu en hyggekrog i den ene ende af stuen og dens salviegrønne betræk har inspireret os til at understøtte med enkelte pastelfarvede accessories, som fanger blikket, når det glider gennem den afdæmpede indretning.
De runde BECK sofaborde fra danske Foxy Potato udgør en fleksibel løsning i hverdagen.
Se mere
MED PLADS TIL ALLE
CONNECT sofaen fra danske MUUTO rummer plads til alle familiemedlemmer, når der skal hygges eller ses TV.
På gulvet ligger et vævet sisaltæppe krydret med enkelte farveklatter fra puder, plaider og en lille Anne Flohr glaskrukke på sofabordet. Serge Mouille lampen hænger som en skulptur i rummet og lyser op i det omfang, der er behov for det.
Lysindfaldet er enestående og bag den store fyldningsdør bagerst i stuen gemmer sig familiens gildesal, som er i brug ved særlige lejligheder.
Kunden udtaler: "Helt i gennem en rigtig god oplevelse af vores samarbejde med LERCHE design – fra indledende møde, til besøg i butikken, hvor vi kunne se møbler, lamper mm – og ikke mindst afsluttende med indretningen.
LERCHE design er gode til at rådgive med udgangspunkt i ønsker og behov.
Vi har været meget tilfredse!"
Måske har du selv brug for indretningsrådgivning i forbindelse med indretning af dine egne omgivelser?
Kontakt os endelig på info@lerchedesign.dk for at høre nærmere.
Se mere
LERCHE design
|
Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund
|
Tlf.: +45 66 128 129
|
info@lerchedesign.dk
|
CVR. 26763541