|
|
Bygningerne, der i dag huser Nyborg Destilleri, fungerede i 125 år forinden som værksted for Statsbanernes godstog. I årene 2011-2017 udlevede Niels og Nicolai Rømer drømmen om at omdanne togværkstedet til et moderne destilleri, restaurant, bar og café.
Det Odensebaserede reklamebureau Fingerspitz*, som står bag Nyborg Destilleris visuelle identitet, kontaktede LERCHE design, da indretningen for stedet skulle udtænkes. Der skulle sikres en tydelig synergi mellem virksomhedens vision og indretningen af destilleriet.
Vores første møde med de store kobberkedler, som allerede da udgjorde "maskinrummet" på destilleriet, gjorde et kæmpe indtryk og sammen med historiens vingesus dannede vi os, allerede under vores indledende møde, et stærkt billede af karakteren for indretningen.
Det var indlysende at lade sig inspirere af de smukke kobberkedler, der indgår i fremstillingen af destilleriets økologiske whisky, gin, rom og snaps.
Se mere
|
|
|
|
|