FORSIDE

   |   

OM LERCHE DESIGN

   |   

INDRETNING - Erhverv

   |   

INDRETNING - Privat

   |   

INDRETNING - Have

   |   

DESIGNTILBEHØR

   |   

AKTUELT

CANE-LINE
Den fynskbaserede virksomhed Cane-line har produceret fletmøbler af meget høj kvalitet i mere en 25 år og har gennem års erfaring opnået anerkendelse som Danmarks førende fletmøbelproducent.
Cane-lines fletmøbler bliver håndflettet i Indonesien, hvor stolte traditioner for naturfletmøbler, ekspertise, håndværk og kvalitet er i top.


CURVE LÆNESTOL
Design-duoen, Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen har skabt den lette lænestol CURVE, der bedst kan betegnes som en nyfortolkning af 50’ernes rattanmøbler.

Det er den fynskbaserede virksomhed Cane-line, der står bag produktionen af den moderne loungestol i rattan, som er et af vor tids mest bæredygtige materialer. Rattan er i lighed med bambus en palmesort. Men rattan adskiller sig fra bambus ved at være en massiv, hvor bambus er hul. Rattan er selvsående og dermed i stand til at opretholde sin egen cyklus.

De sorte bindinger giver stolen det moderne udtryk, der passer perfekt i alle hjem, der trænger til et naturligt og humant bidrag.

Supplér gerne CURVE loungestolen med et lammskind i de kolde måneder af året for ultimativ nydelse og komfort.



CURVE SPISEBORDSSTOL
De danske designere Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen har skabt denne nyfortolkning af en klassisk rattan spisebordsstol med tydelig inspiration fra 50’ernes rattanmøbler.

De sorte bindinger gør dog at CURVE på moderne vis adskilleer sig markant fra klassikerne fra 50'erne.

CURVE serien, som består af både en spisebordsstol og en lænestol er fremstillet i Indonesien af de bedste materialer efter stolte håndværkstraditioner.

Til produktionen anvendes udelukkende de ældste rattanrør, som er de absolut stærkeste. Det resulterer i et bæredygtigt produkt af meget høj kvalitet og ekstrem styrke.

Sæt CURVE spisebordsstolen til dit moderne spisebord og oplev, hvordan du får naturen helt ind i hjemmet.

CURVE måler H 78 x B 52 x D 62 cm



Tilknyttet fil:  JPG SE CURVE I SMUKT SORT INTERIØR HER (171 KB)

NEST SKAMMEL
Den stærke skammel NEST er designet af den danske design-duo Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen, som også står bag CURVE serien.

NEST er fremstillet af 100% bæredygtigt rattan og er velegnet som fodskammel, siddeskammel eller bord alt afhængig af, hvilken størrelse du vælger den i.

NEST findes i to størrelser med målene Ø 65 x H 40 cm og Ø 130 x H 40 cm

Tilknyttet fil:  JPG SE DEN STORE NEST SOM BORD HER (393 KB)

ON THE MOVE SIDEBORD
"ON THE MOVE" er navnet på det lille pulverlakerede aluminiums-sidebord, som kan gøre gavn og glæde både inde og ude.

Bordpladen fungerer som en aftagelig bakke, der gør det let for dig at tilberede serveringen af kolde eller varme drikke i køkkenet for derefter at sætte bakken på stellet.

ON THE MOVE er designet af Strand + Hvass, og du kan flytte bordet rundt efter behov i det lille håndtag.

ON THE MOVE måler H 58 cm og Ø 52 cm og findes i fv. sort og hvid.



Tilknyttet fil:  JPG SE ON THE MOVE SAMMEN MED CURVE LOUNGE STOL HER (197 KB)

LERCHE design | Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund | Tlf.: +45 66 128 129 | info@lerchedesign.dk | CVR. 26763541