FORSIDE

   |   

OM LERCHE DESIGN

   |   

INDRETNING

   |   

MØBLER

   |   

DESIGN TILBEHØR

   |   

DESIGN KUP

   |   

WEB SHOP

   |   

AKTUELT

MØBLER

VITRA
Alexander von Vegesack fik opført VITRA DESIGN MUSEUM i 1989. Museet som ligger i Weil am Rhein i Tyskland, tæt ved den Schweiziske grænse, har yderst interessante skiftende udstillinger relateret til design og arkitektur. VITRA DESIGN MUSEUMS primære formål er at tilegne viden om moderne møbeldesigns historie og ikke mindst, at udbrede denne viden. Sammen med museet, som er tegnet af den amerikanske arkitekt Frank O. Gehry, ligger VITRA DESIGN MUSEUMS permanente shop, hvis produkter vi her bringer et udpluk af. VITRA producere ligeledes nogle af de største møbelklassikere af blandt andet Eames, George Nelson, Prouvé, Bouroullec, Nogushi og Yanagi.


ISAMU NOGUCHI SOFABORD
Den japansk-amerikanske kunstner og billedhugger Isamu Noguchis (1904 - 1988) værker er i en klasse for sig, både hvad angår bredden og variationen i hans arbejde. Ud over skulpturer skabte han også scenografier, møbler, lamper, interiør, udendørsrum og haver. Målet var, at hans kunst skulle have en praktisk og social funktion. Isamu Noguchis skulpturelle stil fik en vedvarende indflydelse på organisk designs formsprog i 1950'erne og op til i dag.

NOGUCHI bordets stel af valnød, ahorn eller sortmalet ahorn bærer den tykke organiske hærdede glasplade.

BUTTERFLY SKAMMEL
Sori Yanagi er født i Japan i 1915 og døde i 2011.
Yanagi er yderst repekteret i designverdenen og har inspireret fagfæller over alt.  
Sori Yanagi har haft en afgørende indflydelse på etableringen og udviklingen af den japanske industrielle designtradition. Hans arbejder spænder vidt fra industrielle produkter som f.eks. møbler, porcelæn, grydeserier, køkkentilbehør til arkitektur og byudvikling. To gange er Sori Yanagi blevet tildelt den ære at tegne den olympiske fakkel for Japan.
  
Et af Sori Yanagis mest berømte værker er BUTTERFLY stolen fra 1957. Da han besøgte Charles og Ray Eames i slutningen af 40'erne, lærte han om nye materialer og metoder, blandt andet om træ.
  
BUTTERFLY er at finde blandt div. permanente samlinger på mange museer, heriblandt MOMA i New York og Louvre i Paris.
BUTTERFLY findes i palisander, ahorn, og kirsebær træ.

TRAY TABLE
Den nu afdøde amerikanske designer og arkitekt George Nelson (1908-1986) designede TRAY TABLE i 1949. Det lille lette bord er højdejusterbart og fungerer fantastisk godt som ekstra bord ved sofaen eller sågar ved sengen.

Bordet måler 39x39cm og kan varieres i højden fra 49,5 cm til 69,5 cm. Bordpladen findes i ahorn, kirsebær og sortbejdset ask.

LTR OCCATIONAL TABLE
LTR bordet er et lille let flytbart bord designet af ægteparret Charles og Ray Eames i 1950. Eames havde mange af de små borde stående i deres eget hjem både i klynger og hver for sig. LTR står for Low Table Rod Base, og det er da heller ikke særligt højt. MEN til gengæld MEGET anvendeligt.
LTR måler 33,5 x 39,2 cm og er 25 cm højt. Du kan vælge mellem hvid eller sort laminat bordplade eller den ekstravagante version, hvor bordpladen er belagt med bladguld.

LCW
LCW er forkortelsen for LOW CHAIR WOOD, som er designet af Eames ægteparret i 1950. Vitra Design Museum står bag den koskindspolstrede LCW, som findes i ask med brunt/hvidt koskind og sortbejdset ask med sort/hvidt koskind.

PANTON CHAIR
Farverige danske Verner Panton tegnede i 1960'erne plastic chair, som han fik udviklet i samarbejde med Vitra Design Museum. Der blev eksperimenteret med mange forskellige plast materialer indtil Vitra og Panton i 1967 var tilfredse med resultatet. Panton chair findes i 2 forskellige versioner:
Panton chair classic er i højglans plast, hvorimod Panton chair plastic i dag produceres i polypropylen. Begge modeller findes i hvid, sort og rød.

PANTON CHAIR JUNIOR
I 2007 indvilgede Verner Pantons enke i at lade Vitra Design Museum sætte en juniormodel af den klassiske plastic chair i produktion. Den er skøn til de kære små, og dens lethed gør at ungerne selv kan flytte den rundt efter behov. Panton junior stolen findes i flere vidunderlige glade farver.

PRISMATIC TABLES
Det er den verdenskendte arkitekt Isamo Noguchi, der i 1957 designede de enkle sideborde PRISMATIC TABLES, som er baseret alene på geometriske former.

Det trebenede bord med hexagonformet top er fremstillet i foldet aluminium inspireret af traditionel japansk papirfoldeteknikker.

EAMES ORGANIC HIGHBACK
ORGANIC HIGHBACK CHAIR er designet i 1940 af Charles Eames og Eero Saarinen.

Nyd den ultimative komfort, som ORGANIC HIGHBACK CHAIR er indbegrebet af. Du sidder ganske enkelt vidunderligt i den fuldpolstrede skal på ben af sortlakeret bøg.

De polstrede armlæn er med til at gøre nydelsen ekstraordinær. ORGANIC HIGHBACK CHAIR er den perfekte læsestol formgivet på en måde, der giver dig perfekt støtte uden at gå på kompromis med æstetikken.

ORGANIC CHAIR findes også med lav ryg

BOUROULLEC SLOW CHAIR
SLOW CHAIR er designet af de franske brødre Ronan og Erwan Bouroulec for VITRA i 2007. Stolen består af et stramt netmateriale monteret på en metalramme, der tilsammen udgør et stramt design med meget humant look.

SLOW chair og skammel findes i 4 forskellige farvekombinationer, som du kan se på nedenstående dokument.

Design: Ronan og Erwan Bouroulec

EAST RIVER CHAIR
EAST RIVER CHAIR er designet af den hollandske designer Hella Jongerius for Vitra i 2014.

Stolen er en lille let lounge chair med træben i natur eg eller mørk eg og polstret skal i 4 forskellige farvekombinationer:
grøn, rød, lys eller blå.

Armlænene er forstærket med skindpåsætninger dels for et æstetisk look, men også som forstærkning.

EAST RIVER CHAIR er endvidere forsynet med et håndtag i ryggen, der gør stolen let at flytte derhen, hvor du har brug for at sidde behageligt.


ID CHAIR KONTORSTOL
Vitra ID CHAIR er en kontorstol til hjemmekontoret eller virksomheden, hvor komfort og design er i højsædet.

ID CHAIR er designet af Antonio Citterio i 2010 og den findes i et væld af modeller, farver og materialer.

Du sammensætter selv din stol og dens funktioner. Tilvælg funktioner som vippefunktion, højdejustering, hjul, sædekip, lændestøtte, høj ryg, armlæn og meget mere.

Se alle kombinationsmulighederne på Vitras hjemmeside her

www.vitra.com




LERCHE design | Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund | Tlf.: +45 66 128 129 | info@lerchedesign.dk | CVR. 26763541