FORSIDE

   |   

OM LERCHE DESIGN

   |   

INDRETNING

   |   

MØBLER

   |   

DESIGN TILBEHØR

   |   

DESIGN KUP

   |   

WEB SHOP

   |   

AKTUELT

MØBLER

OK DESIGN
OK DESSIGN er en danskejet virksomhed, der bla.a. står bag den populære ACAPULCO stol, som er en mexicansk klassiker, der er blevet produceret i årtier. Stolen er opkaldt efter den berømte badeby Acapulco: 50’ernes tilflugtsted for de rige og berømte.


ACAPULCO STOLEN
Nyd den spæde forårssol og resten af sommeren i selskab med Acapulco-stolen, som både John Wayne, Elvis og Kennedy familien har nydt komforten af på solrige terrasser med udsigt over Acapulco bugten i 50'erne.

Stellet er lavet i solidt stål med matsort pulverlakering, der gør den velegnet til udendørs brug.

Sædet er i silkemat plasticflet i skønne farver som sort, lyseblå, petroleumsblå og citrongul, hvilket giver stolet en fantastisk grafisk effekt.  

ACAPULCO stolen findes også i en PURE WHITE edition, hvor både stel og snore er i en flot hvid!





ACAPULCO STOL I MANGE FARVER
ACAPULCO stolen er typisk på lager. Så kig forbi og tag en stol med dig hjem under armen.

B77 x H90 x D88 cm.



BAM BAM
BAM BAM sofabordene er skabt som en del af ACAPULCO stole-familien.

På samme måde som ACAPULCO stolen er opkaldt efter Acapulcobugten i Mexico, hvor alverdens celebre gæster yndede at feriere i 30'erne, er BAM BAM bordene opkaldt efter tredivernes lyd af en pistol, der bliver affyrret. Tiden hvor bankmændende var korrupte og gangsterne var helte...

Drøm dig tilbage til forgangne tider og overvej, om du savner lidt spænding i din dagligstue. Så er BAM BAM bordene helt sikkert noget for dig.

BAM BAM sofabordene findes i 2 størrelser:

Small n’ tall: Ø50 x H44 cm
Big n’ low: Ø70 x H36 cm

Stellet er pulverlakeret metal og bordpladen er en mdf plade fineret med natur eg eller sort ask

Linierne fra stolen går igen på bordet og fungerer samtidig som afløb for regnvand. Bordet er velegnet både inde og ude - men tåler kun en regnbyge.

CONDESA STOL
Ligesom ACAPULCO stolen er CONDESA stolen også opkaldt efter en mexicansk by. La Condesa er den elegante og på samme tid dekadente bydel i Mexico City, der siden 40'erne har været hjemsted for filmstjerner, digtere og revolutionære kunstnere fra denne tid.

CONDESA stolen er fremstillet af massivt stål med en sort mat pulverlakering og UV filtreret PVC.

Den er velegnet til udendørs brug, men bør opbevares tørt og fri for frost i vointerhalvåret.

Størrelse: B:80 cmxL:80 cmxH:78 cm

Fås i farverne: black, light grey, dusty pink, salvie grøn og due blå



Tilknyttet fil:  JPG SE ALLE CONDESSA FARVER HER (244 KB)

BABUSHKA KASSER
BABUSHKA kasserne er designet efter samme princip som de berømte babusjhka dukker, der alle passer perfekt inde i hinanden.

Du får således et sæt med 11 BABUSHKA kasser til at montere på væggen, når du investerer i et sæt BABUSHKA kasser til montering på væggen.

Du bestemmer selv, om kasserne skal hænge samlet eller forskudt. Alle kasser leveres med et ophængsbeslag, der gør dem nemme at hænge op. Det er kun din egen fantasi, der sætter grænser for hvor kreativt udtrykket skal være på din væg.

BABUSHKA kasserne er velegnede i alle rum, hvor du har brug for plads til opbevaring af mindre ting.

Vælg mellem 3 forskellige varianter:

Hvid pulverlak på inderside og yderside
Lakeret naturfarvet mdf yderside kombineret med pulverlakeret inderside i stærk blå eller lys grå.

Den største BABUSKA kasse i et sæt med 11 kasser måler 39 x 39 x 28 cm. Den mindste måler 1 5x 15 x 15 cm.




ON A STRING
ON A STRING spisebordet består i al sin enkelhed af en konstruktion af stålrør og strenge, der sammen bærer en bordplade i mdf med linoleum overflade i farve sort eller lys grå.

Så eneklt - så elegant!

ON A STRING spisebordet findes i to størrelser 170 x 90 cm eller 200 x 90 cm, hvilket ligeledes gør bordet velegnet som arbejdsbord.

Med den sorte bordplade følger sorte strenge og med den grå bordplade følger koksgrå strenge. Men du har mulighed for at blive med-designer på dit eget bord, idet du kan tilkøbe strenge i flere farver, hvis du ønsker et mere personligt udtryk.


LERCHE design | Indretningsarkitekttegnestue i Odense og Charlottenlund | Tlf.: +45 66 128 129 | info@lerchedesign.dk | CVR. 26763541